Daytrading – hvad er det og hvordan kommer du i gang?
Hvis du interesserer dig for investering, har du sikkert hørt om daytrading, og måske går du selv med tanker om at begynde dit eget daytrading-eventyr.
Er du derimod ikke bekendt med begrebet, så fortvivl ikke. Indlægget her vil kort forklare dig, hvad daytrading er, og hvordan du kommer i gang.
Hvad er daytrading?
I modsætning til traditionel handel med aktier og obligationer, hvor tidshorisonten er meget lang, handler du som daytrader med værdipapirer på ganske kort sigt. Ofte foregår køb og salg inden for få timer, minutter eller endda sekunder.
Måske spørger du nu: “Hvordan kan daytradere forudse bevægelsen af et selskabs kursgraf i løbet af få sekunder?” Svaret er, at daytradere benytter sig af en “teknisk analyse” af kursgraferne. Her arbejdes der ud fra teorien om, at historiske bevægelser i grafen kan fortælle noget om bevægelserne i fremtiden.
Den erfarne daytrader kan aflæse mønstrene i en graf og på den måde få en god idé om, hvornår der skal købes og sælges.
Højere mulighed for tab og gevinst
Når du daytrader, anvender du en handelsplatform, hvor du både kan købe og sælge på markedet. Det afstedkommer den store fordel, at du hele tiden kan tjene penge i et uroligt marked, der både stiger og falder.
Overvejer du at give dig i kast med daytrading, er det vigtigt at pointere, at du i de meget hurtige handler vil have større risiko for at tabe dine penge, men chancen for, at du får den store gevinst, er der bestemt også. Flere og flere begynder at daytrade netop pga. muligheden for at få rigtig stor succes.
Du skal dog aldrig handle med penge, du ikke har råd til at tabe.
Sådan kommer du i gang med at daytrade
Her følger en kort, overordnet guide til, hvordan du kommer i gang med daytrading.
Valg af handelsplatform
Det første step i daytrading-processen er at finde en handelsplatform. Der er mange platforme derude, men du kan med fordel vælge en, der bruges af professionelle daytradere, og hvor man kan handle på mange tusinde nationale og internationale markeder.
Platformen skal også gøre det nemt for dig at købe og sælge dine aktiver. Således kan du hurtigere reagere, hvis du pludselig ser en god handelsmulighed.
Sørg derfor for at foretage grundig research og sætte dig ind i de forskellige platformes potentialer.
Opret en handelskonto
Herefter skal du oprette en handelskonto, hvilket er både hurtigt og nemt. Bare udfyld de nødvendige oplysninger, og så er du i gang.
Indsæt penge
Du skal nu indsætte penge på handelskontoen. Det kan du f.eks. gøre med kreditkort eller en bankoverførsel. Husk kun at indsætte et beløb, du også har råd til at miste igen, hvis det skulle ske.
Begynd at daytrade
Nu er du klar til at handle. Begynd med at finde det aktiv, du vil købe, f.eks. et, der i mange år har oplevet stor vækst. Inde på købssiden af aktivet starter du handlen ved at indbetale det ønskede beløb. Her kan du også indstille ordren, hvis du ikke har penge på kontoen.
Du er nu i gang med daytrading.