Sådan handler du med ETF’er i Danmark
Måske har du hørt om ETF’er i forbindelse med aktiehandel og investering? Uanset om du har hørt om begrebet eller ej, så er du havnet det rigtige sted, hvis du er interesseret i at lære mere om handel med ETF.
ETF investering er i Danmark stadig ukendt for mange, da det endnu ikke er så udbredt her som mange andre steder. I denne artikel sætter vi fokus på begrebet ETF, og hvordan du kommer i gang med at handle med det her i Danmark.
Hvad er en ETF?
ETF står for Exchange Traded Fund, hvilket på dansk kan oversættes til en børsforhandlet fond. Enkelt fortalt kan man beskrive en ETF som en pakke af forskellige aktier. Denne pakke sælges og overdrages gennem én enkelt handel.
At en ETF består af mange forskellige aktier, er bl.a. med til at gøre ETF til en investering med en lav risiko. Når du køber en ETF, så er den kendetegnet ved at have en stor risikospredning. På den måde er ETF altså en forholdsvis sikker investering.
ETF kan købes og sælges på børsen ligesom mange andre aktier. De vil ofte følge et aktieindeks men ikke altid.
ETF-handel i Danmark
ETF-handel er generelt ikke ligeså udbredt i Danmark og Skandinavien, som det er i mange andre lande. Det kan der være flere grunde til. Noget, som muligvis har indflydelse på det her i Danmark, er, at ETF beskattes mere end andre typer aktier. Det er en ulempe ved handel med ETF i Danmark, som du skal være bevidst om.
Som sagt handles ETF på børsen. Det betyder også, at du kan købe ETF’er på den handelsplatform, du ellers bruger. Handel med ETF fungerer på samme måde som med aktier. Ligesom med aktier kan du shorte ETF’er, hvilket er en af de ting, som adskiller ETF’er fra indeksfonde. Du kan også handle med gearing, når det kommer til ETF.
Sørg for at lave en grundig research
Ligesom at det er vigtigt at lave en grundig research, når du skal i gang med at handle med aktier, er det i den grad også vigtigt, når det kommer til ETF aktier. Med investering er det generelt en god idé, at du sætter dig rigtig godt ind i sagerne, før du går i gang. Der er tale om penge, og det er jo noget de fleste af os nødigt vil miste, hvis det kunne være undgået.
Du kan søge viden om ETF mange steder. Generelt er internettet det bedste sted at være, når du skal lære mere om aktier og investering. Der findes også diverse apps, som kan hjælpe dig til at holde overblikket og give dig de daglige updates fra aktieverdenen.
Tre hurtige om handel med ETF
Når du skal i gang med at handle med ETF i Danmark, bør du sørge for:
- At vælge en god handelsplatform som dit udgangspunkt
- At undersøge udvalget af ETF’er, som er kæmpestort. Vælg at investere i en ETF, som passer til dig
- At have lavet en grundig research på området