
Guide til ETFs i Danmark: Investering i Børsnoterede Fonde
Exchange Traded Funds (ETFs) er blevet en populær investeringsform blandt danske investorer, da de kombinerer fordelene ved aktiehandel med diversificeringen fra investeringsfonde. ETF’er er især kendt for deres lave omkostninger, fleksibilitet og adgang til en bred vifte af aktiver.
Men hvad er en ETF, og hvordan kan du investere i dem i Danmark? I denne guide gennemgår vi, hvordan ETFs fungerer, deres fordele og ulemper, samt hvordan du kan finde den rette ETF til din investeringsstrategi.
Hvad er en ETF?
En ETF (Exchange Traded Fund) er en investeringsfond, der handles på børsen ligesom en aktie. ETF’er giver investorer mulighed for at investere i en bred vifte af aktiver såsom aktier, obligationer, råvarer og endda kryptovalutaer, uden at skulle købe de enkelte værdipapirer direkte. Dette gør ETF’er til en populær løsning for både private og institutionelle investorer, der ønsker en diversificeret portefølje til lave omkostninger.
ETF’er kan enten være passivt eller aktivt forvaltede. Passivt forvaltede ETF’er følger typisk et indeks som OMX Copenhagen 25, S&P 500 eller MSCI World, hvilket betyder, at de automatisk tilpasser sig ændringer i indeksets sammensætning. Aktivt forvaltede ETF’er forsøger derimod at slå markedet ved at vælge specifikke aktiver baseret på analytikeres vurderinger. De fleste ETF’er er dog passivt forvaltede, da dette resulterer i lavere omkostninger og ofte giver et stabilt afkast på lang sigt.
Hvordan fungerer en ETF?
Når du investerer i en ETF, køber du andele i en fond, der ejer de underliggende værdipapirer. I modsætning til traditionelle investeringsforeninger, der kun kan handles én gang om dagen til en fast NAV-pris (Net Asset Value), kan ETF’er handles løbende i børsens åbningstid. Dette betyder, at du kan købe og sælge dem til markedspris i realtid, ligesom du ville gøre med en almindelig aktie.
En anden fordel ved ETF’er er deres gennemsigtighed. De fleste ETF-udbydere offentliggør løbende de præcise beholdninger i fonden, hvilket gør det nemt for investorer at se, hvilke aktiver de er eksponeret mod.
Hvordan fastsættes prisen på en ETF?
Prisen på en ETF bestemmes af flere faktorer:
- Værdien af de underliggende aktiver: Hvis ETF’en følger et indeks som S&P 500, vil dens pris generelt afspejle udviklingen i de virksomheder, der indgår i dette indeks.
- Udbud og efterspørgsel: Selvom en ETF’s pris primært er baseret på de underliggende aktiver, kan markedsforholdene påvirke handelskursen. Ved høj efterspørgsel kan prisen midlertidigt overstige fondens Net Asset Value (NAV), og omvendt kan lav efterspørgsel føre til, at prisen handles under NAV.
- Markedsvolatilitet: Ved store markedsbevægelser kan ETF’er opleve udsving, især hvis de er gearede eller eksponeret mod volatile sektorer såsom teknologi eller kryptovaluta.
Typer af ETF’er
Der findes flere typer af ETFs, som passer til forskellige investeringsstrategier:
- Indeks-ETF’er: Følger store indeks som S&P 500, OMX Copenhagen 25 eller MSCI World.
- Sektor-ETF’er: Investerer i specifikke sektorer såsom teknologi, sundhed eller energi.
- Råvare-ETF’er: Giver eksponering mod råvarer som guld, sølv eller olie.
- Obligations-ETF’er: Investerer i stats- eller virksomhedsobligationer.
- Udbytte-ETF’er: Fokuserer på aktier, der udbetaler udbytte.
Fordele ved at investere i ETF’er
ETF’er har flere fordele sammenlignet med traditionelle investeringsfonde og enkeltaktier.
- Lavere omkostninger
ETF’er har ofte lavere forvaltningsgebyrer end traditionelle investeringsfonde, da de typisk følger et indeks og derfor kræver mindre aktiv styring. - Diversificering
En enkelt ETF kan give adgang til hundredevis af aktier eller obligationer, hvilket mindsker risikoen i forhold til investering i enkeltaktier. - Likviditet og fleksibilitet
Da ETF’er handles på børsen i realtid, kan investorer købe og sælge dem når som helst i løbet af handelsdagen, modsat traditionelle fonde, som kun kan handles én gang dagligt. - Skattefordele
ETF’er kan være skatteeffektive sammenlignet med investeringsforeninger, da de ofte har en lavere udbyttebeskatning og kan handles uden løbende realisering af gevinster.
Ulemper ved at investere i ETF’er
- Handelsomkostninger
Selvom ETF’er har lave forvaltningsgebyrer, kan der stadig være omkostninger forbundet med køb og salg, såsom kurtage og spread. - Mindre fleksibilitet i beskattede konti
For danske investorer kan ETF’er have en anderledes skattebehandling end aktier og investeringsforeninger, afhængigt af om de er lagerbeskattede eller realisationsbeskattede. - Valutarisiko
Mange populære ETF’er er denomineret i USD eller EUR, hvilket kan påvirke investeringsafkastet, hvis den danske krone ændrer sig i forhold til disse valutaer.
Hvordan investerer man i ETF’er i Danmark?
Vælg en handelsplatform
For at købe ETF’er skal du oprette en konto hos en online mægler eller bank, der tilbyder ETF-handel. Populære platforme i Danmark inkluderer:
- Saxo Bank
- Nordnet
- DEGIRO
- eToro
Find den rette ETF
Når du vælger en ETF, bør du overveje følgende faktorer:
- Indeks eller aktivklasse: Skal det være en global ETF, en dansk ETF eller en sektor-ETF?
- Omkostninger: Tjek Total Expense Ratio (TER), som viser de årlige omkostninger.
- Udbytte vs. akkumulerende: Vil du have løbende udbytteudbetalinger, eller skal overskuddet geninvesteres automatisk?
- Skatteforhold: Er ETF’en godkendt af Skattestyrelsen, og hvilken beskatningsform gælder?
Køb og overvåg din investering
Når du har valgt en ETF, kan du placere en ordre gennem din handelsplatform. Det er vigtigt at overvåge din investering løbende og vurdere, om din portefølje har behov for justering.
Populære ETF’er for danske investorer
Nogle af de mest populære ETF’er blandt danske investorer inkluderer:
- iShares Core MSCI World (IWDA) – En global ETF med eksponering mod aktier i udviklede lande.
- Vanguard S&P 500 ETF (VOO) – En billig ETF, der følger det amerikanske S&P 500 indeks.
- Xtrackers MSCI Emerging Markets ETF – Giver eksponering mod vækstmarkeder som Kina, Indien og Brasilien.
- SPDR Gold Shares (GLD) – En råvare-ETF, der følger guldprisen.
- iShares Euro Government Bond ETF – En obligations-ETF med fokus på europæiske statsobligationer.
ETF-beskatning i Danmark
ETF’er beskattes forskelligt afhængigt af, om de er kapitalindkomstbeskattede eller aktieindkomstbeskattede.
- Kapitalindkomst (lagerbeskatning): Mange udenlandske ETF’er beskattes som kapitalindkomst, hvor du beskattes af gevinster hvert år, uanset om du har solgt ETF’en.
- Aktieindkomst (realisationsbeskatning): Visse ETF’er, der er godkendt af Skattestyrelsen, beskattes som aktier, hvilket ofte er en fordel for private investorer.
Det anbefales at tjekke Skattestyrelsens liste over godkendte investeringsforeninger for at forstå skatteforholdene for en specifik ETF.
Hvad er ETF beskatning?
ETF beskatning refererer til den måde, hvorpå afkastet fra investeringer i Exchange Traded Funds (ETF’er) beskattes i Danmark. Når man investerer i ETF’er, skal man være opmærksom på, hvordan gevinster og udbytter beskattes, da dette kan have stor betydning for det samlede afkast. Skattestyrelsen behandler ETF’er forskelligt afhængigt af, om de er danske eller udenlandske, samt om de er akkumulerende eller udbytteudbetalende.
Beskatningen af ETF’er afhænger af flere faktorer:
- Om ETF’en er dansk eller udenlandsk – Danske ETF’er har ofte en mere fordelagtig skattebehandling sammenlignet med udenlandske ETF’er.
- Om ETF’en er aktiebeskattet eller kapitalindkomstbeskattet – Aktiebeskattede ETF’er er generelt bedre for private investorer, da de beskattes lavere end kapitalindkomst.
- Om ETF’en er lager- eller realisationsbeskattet – Lagerbeskattede ETF’er beskattes årligt, mens realisationsbeskattede ETF’er først beskattes ved salg.
Mange udenlandske ETF’er er lagerbeskattede og beskattes som kapitalindkomst, hvilket betyder, at investorer hvert år skal betale skat af en eventuel værdistigning – selv hvis de ikke har solgt deres investering. Dette kan være en økonomisk ulempe, da der skal afregnes skat, uden at man har fået penge udbetalt. Omvendt er realisationsbeskattede ETF’er, som oftest findes blandt danske investeringsforeninger, kun skattepligtige, når de sælges.
Hvorfor er beskatning vigtig ved investering i ETF’er?
Beskatningen har stor indflydelse på det samlede afkast, da en uhensigtsmæssig skatteform kan reducere gevinsten betydeligt over tid. For langsigtede investorer, der ønsker at minimere deres skattebetaling, kan det være fordelagtigt at investere i ETF’er, der er realisationsbeskattede og aktieindkomstbeskattede, da disse typisk har lavere skattesatser og giver mulighed for at udskyde skatten til salgstidspunktet.
Ved at forstå og planlægge efter ETF beskatning kan investorer optimere deres investeringer og sikre, at de betaler den mindst mulige skat inden for de gældende regler. Det anbefales altid at tjekke Skattestyrelsens liste over godkendte investeringsforeninger og eventuelt rådføre sig med en skatteekspert for at finde den mest fordelagtige skattebehandling af ens ETF-investeringer.
Kapitalindkomst vs. Aktieindkomst
Skat på ETF’er afhænger af, om de beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst.
Aktieindkomst
ETF’er, der beskattes som aktieindkomst, følger de samme regler som danske aktier og investeringsforeninger.
Beskatningssatser for aktieindkomst (2025):
- 27% på de første 61.000 kr. i gevinst (for ægtepar: 122.000 kr.)
- 42% på beløb over 61.000 kr.
Hvis din ETF er aktieindkomstbeskattet, betyder det, at den kan være mere fordelagtig for langsigtet investering, da skattesatsen er lavere end for kapitalindkomst.
Kapitalindkomst
Mange udenlandske ETF’er beskattes som kapitalindkomst, hvilket kan være mindre fordelagtigt for private investorer.
- Kapitalindkomst beskattes efter en progressiv skala afhængig af din samlede kapitalindkomst.
- Skattesatsen kan variere mellem 37% og 42%, afhængigt af din personlige indkomst.
Lagerbeskatning vs. Realisationsbeskatning
Lagerbeskatning
ETF’er, der er lagerbeskattede, bliver beskattet hvert år baseret på værdistigningen – uanset om du har solgt dem eller ej.
Fordele:
- Skatten udskydes ikke til salgstidspunktet.
- Passer godt til kortsigtet handel og porteføljejusteringer.
Ulemper:
- Du skal betale skat, selv hvis du ikke har solgt ETF’en og realiseret en gevinst.
- Hvis din ETF stiger meget i værdi, kan skatten blive høj på papirgevinst.
Realisationsbeskatning
Hvis en ETF er realisationsbeskattet, betyder det, at du først betaler skat, når du sælger den og realiserer en gevinst.
Fordele:
- Ingen skat, før du sælger ETF’en.
- Bedre for langsigtede investorer, da du kan udskyde skatten.
Ulemper:
- Hvis du sælger en stor post på én gang, kan det resultere i en høj skattebetaling.
Danske vs. Udenlandske ETF’er
En vigtig faktor i ETF beskatning er, om en ETF er dansk eller udenlandsk.
Danske ETF’er
- Er ofte realisationsbeskattede og aktieindkomstbeskattede.
- Kan være mere fordelagtige for private investorer.
Udenlandske ETF’er
- Mange er lagerbeskattede og kapitalindkomstbeskattede.
- Kan have en højere skattebyrde for private investorer.
- Tjek Skattestyrelsens liste over godkendte ETF’er, da nogle udenlandske ETF’er kan være realisationsbeskattede.
Hvordan finder man skattemæssigt fordelagtige ETF’er?
Når du vælger ETF’er, bør du undersøge:
- Er den registreret hos Skattestyrelsen som aktiebeskattet?
- Er den lager- eller realisationsbeskattet?
- Hvordan passer skatteforholdene til din investeringsstrategi?
Du kan finde denne information på Skattestyrelsens hjemmeside eller ved at spørge din handelsplatform.
Eksempler på ETF beskatning
Eksempel 1: Dansk aktie-ETF (Realisationsbeskatning, Aktieindkomst)
- Du køber en ETF i januar for 100.000 kr.
- ETF’en stiger til 120.000 kr.
- Du sælger i december og realiserer en gevinst på 20.000 kr.
- Skat: 27% af 20.000 kr. = 5.400 kr.
Eksempel 2: Udenlandsk ETF (Lagerbeskatning, Kapitalindkomst)
- Du køber en ETF for 100.000 kr.
- Den stiger til 120.000 kr. ved årets udgang.
- Du betaler skat på papirgevinst på 20.000 kr.
- Skat: 42% af 20.000 kr. = 8.400 kr.
Hvad er en akkumulerende ETF?
En akkumulerende ETF er en børsnoteret fond, hvor eventuelle udbytter fra de aktier eller obligationer, den indeholder, automatisk geninvesteres i fonden i stedet for at blive udbetalt til investorerne.
Dette adskiller sig fra en udbytteudbetalende ETF, hvor investorer får kontante udbetalinger af udbytte.
Hvordan fungerer en akkumulerende ETF?
Når en virksomhed, der er en del af ETF’en, udbetaler udbytte, vil en akkumulerende ETF geninvestere disse midler ved at købe flere aktier i de samme virksomheder.
Dette betyder, at investorer i akkumulerende ETF’er får en indirekte fordel af udbyttet, fordi værdien af ETF’en øges over tid.
Fordele ved en akkumulerende ETF
Sammensat vækst og højere langsigtet afkast
Ved at geninvestere udbyttet opnår en akkumulerende ETF en sammensat vækst, hvilket kan give et højere langsigtet afkast sammenlignet med en udbytteudbetalende ETF.
Eksempel:
- Hvis du investerer 100.000 kr. i en ETF, der har et gennemsnitligt årligt afkast på 7%, vil du have ca. 200.000 kr. efter 10 år uden yderligere indbetalinger.
- Hvis ETF’en var udbytteudbetalende, og du ikke geninvesterede udbytterne, ville dit afkast sandsynligvis være lavere.
Skattefordele for danske investorer
For danske investorer kan akkumulerende ETF’er have skattemæssige fordele, da de ofte er lagerbeskattede. Dette betyder, at du kun betaler skat af den årlige værdistigning og ikke af udbetalt udbytte, som ellers ville være beskattet som aktieindkomst.
Automatisk geninvestering sparer tid og handelsomkostninger
Ved at vælge en akkumulerende ETF slipper du for manuelt at geninvestere udbyttet, hvilket kan spare både tid og handelsomkostninger i form af kurtage.
Ulemper ved en akkumulerende ETF
- Mindre fleksibilitet
En af de største ulemper ved en akkumulerende ETF er, at investorer ikke får direkte adgang til udbyttepengene. Hvis du ønsker løbende indkomst, kan en udbytteudbetalende ETF være en bedre løsning. - Lagerbeskatning kan være en ulempe
Mange akkumulerende ETF’er er lagerbeskattede i Danmark, hvilket betyder, at investorer beskattes af værdistigningen hvert år – selvom de ikke har solgt deres investering. Dette kan føre til en situation, hvor man skal betale skat uden at have fået kontanter udbetalt. - Kan være sværere at finde blandt danske ETF’er
De fleste danske investeringsforeninger udbyder udbytteudbetalende fonde, og det kan derfor være vanskeligere at finde akkumulerende ETF’er, der er skattemæssigt fordelagtige for danske investorer.
Akkumulerende ETF vs. Udbytteudbetalende ETF
Når du investerer i ETF’er, er det vigtigt at forstå forskellen mellem akkumulerende ETF’er og udbytteudbetalende ETF’er. Valget mellem de to afhænger af din investeringsstrategi, skattemæssige forhold og behov for likviditet.
Funktion | Akkumulerende ETF | Udbytteudbetalende ETF |
Udbytte | Geninvesteres automatisk | Udbetales til investorer |
Skattebehandling | Lagerbeskattet (ofte kapitalindkomst) | Realisationsbeskattet (ofte aktieindkomst) |
Bedst for | Langsigtede investorer | Investorer, der ønsker løbende indkomst |
Handelsomkostninger | Ingen omkostninger ved geninvestering | Kurtage ved geninvestering |
Fleksibilitet | Lavere, da udbytte ikke udbetales | Højere, da udbytte kan anvendes frit |
Skat på akkumulerende ETF’er i Danmark
ETF beskatning afhænger af, om fonden er realisationsbeskattet eller lagerbeskattet, samt om den beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst.
Lagerbeskatning på akkumulerende ETF’er
Mange akkumulerende ETF’er er lagerbeskattede, hvilket betyder, at værdistigningen beskattes hvert år – uanset om du har solgt din investering eller ej.
Eksempel:
- Du køber en akkumulerende ETF for 100.000 kr.
- Efter et år er værdien steget til 110.000 kr.
- Skatten beregnes af de 10.000 kr., og du skal betale en procentdel afhængigt af, om ETF’en er kapitalindkomst- eller aktieindkomstbeskattet.
Aktieindkomst vs. Kapitalindkomst
Hvis ETF’en er aktieindkomstbeskattet:
Skattesatserne er 27% på de første 61.000 kr. og 42% på beløb over dette.
Hvis ETF’en er kapitalindkomstbeskattet:
Skatten afhænger af din samlede kapitalindkomst og kan være op til 42%.
Det er derfor vigtigt at vælge en ETF, der er registreret hos Skattestyrelsen som aktieindkomstbeskattet, hvis du ønsker en mere fordelagtig beskatning.
Hvordan finder man den rette akkumulerende ETF?
At vælge den rette akkumulerende ETF kræver, at du nøje overvejer en række faktorer. Det handler ikke kun om at finde en ETF med lavest mulige omkostninger, men også at sikre, at den passer til din investeringsstrategi og skattemæssige situation i Danmark. Her er nogle af de vigtigste faktorer at tage højde for:
Er den registreret hos Skattestyrelsen?
En af de vigtigste overvejelser for danske investorer er beskatningen af ETF’er. Mange akkumulerende ETF’er er lagerbeskattede og beskattes som kapitalindkomst, hvilket kan føre til en højere skattebyrde.
For at sikre en mere fordelagtig beskatning bør du:
- Tjekke Skattestyrelsens liste over godkendte investeringsforeninger.
- Vælge en ETF, der er realisationsbeskattet og aktieindkomstbeskattet, hvis muligt.
- Overveje, hvordan ETF’ens beskatning påvirker din samlede skattepligtige indkomst.
Eksempel:
En ETF, der er registreret som aktieindkomstbeskattet, vil have en lavere skatteprocent (27-42%) end en kapitalindkomstbeskattet ETF (op til 42%).
Hvilket marked ønsker du eksponering mod?
Valget af ETF afhænger også af, hvilke markeder du ønsker at investere i. De mest populære kategorier af akkumulerende ETF’er inkluderer:
Globale aktier: Giver bred eksponering mod verdensmarkedet.
Eksempel: iShares Core MSCI World ETF (IWDA)
Amerikanske aktier: Fokuserer på det amerikanske aktiemarked, f.eks. S&P 500 eller Nasdaq.
Eksempel: Vanguard S&P 500 ETF (VOO)
Emerging Markets: Investerer i vækstmarkeder som Kina, Indien og Brasilien.
Eksempel: Xtrackers MSCI Emerging Markets ETF
Obligationer: En mulighed for dem, der ønsker lavere risiko med fast indkomst.
Eksempel: iShares Euro Government Bond ETF
Ved at vælge en ETF, der dækker et bredt marked, kan du sikre dig diversificering, hvilket reducerer risikoen i din portefølje.
Hvilke omkostninger har ETF’en?
ETF’ers omkostninger måles primært ved Total Expense Ratio (TER), som angiver de samlede årlige administrationsgebyrer.
- En lav TER (under 0,2%) er ideel for langsigtede investorer.
- En høj TER (over 0,5%) kan reducere det langsigtede afkast betydeligt.
Sammenlign også spread (forskellen mellem købs- og salgsprisen) og eventuelle valutavekslingsgebyrer, hvis ETF’en handles i en anden valuta end DKK.
Er ETF’en tilgængelig på din handelsplatform?
Ikke alle ETF’er er tilgængelige hos danske mæglere. De mest populære platforme i Danmark, som Nordnet, Saxo Bank og DEGIRO, tilbyder et bredt udvalg af ETF’er, men det er vigtigt at kontrollere, om den specifikke ETF, du ønsker, kan handles via din valgte platform.
Eksempel:
- Saxo Bank giver adgang til ETF’er på flere internationale børser, men kan have højere gebyrer for små investeringer.
- Nordnet tilbyder en række akkumulerende ETF’er, der kan købes uden kurtage gennem deres Månedsopsparing.
Passer ETF’ens investeringsstrategi til din tidshorisont?
En akkumulerende ETF er generelt bedst for investorer med en lang tidshorisont. Hvis du planlægger at investere i mindst 5-10 år, vil den automatiske geninvestering af udbytte hjælpe med at maksimere din kapital gennem rentes rente-effekten.
Hvis du derimod har brug for en løbende indkomst, kan en udbytteudbetalende ETF være et bedre valg, da du vil modtage udbytte i kontanter.
Konklusion
Investering i ETF’er i Danmark kræver en grundig forståelse af både skattemæssige forhold og de forskellige typer ETF’er, der er tilgængelige. ETF beskatning spiller en central rolle i, hvordan din investering udvikler sig over tid, da den kan være enten lager- eller realisationsbeskattet samt beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst. Derfor er det afgørende at vælge en ETF, der passer til din investeringsstrategi og skattemæssige situation.
For langsigtede investorer kan en akkumulerende ETF være et fordelagtigt valg, da den automatisk geninvesterer udbyttet og skaber sammensat vækst uden behov for manuel geninvestering. Dog kan lagerbeskatningen være en ulempe, hvis du ikke er forberedt på årlige skattebetalinger. Derfor er det vigtigt at undersøge, om ETF’en er registreret hos Skattestyrelsen som aktiebeskattet, samt vurdere de samlede omkostninger og investeringshorisonten. Ved at vælge den rette ETF kan du optimere dit afkast og minimere din skattebyrde.