En kort intro til CFD’er (Contract for differences)
Oversat til dansk betyder CFD en differencekontrakt, og kort fortalt er det et derivat eller et værdipapir, som er dannet på baggrund af et underliggende aktiv.
Derivater kan opbygges på baggrund af et hvilket som helst aktiv. F.eks.:
- et indeks
- en råvare, som olie eller sukker
- et valutakryds
- en obligation m.m.
Derfor er handel med CFD’er ikke meget anderledes end handel med aktier, dog giver det en række fordele som du kan blive klogere på her i artiklen. Ligeledes skal du også være opmærksom på, hvor der er fordele, er der også ulemper.
Køb og sælg uden at eje
Når du handler med CFD’er, ejer du ikke selve aktiverne, men har blot indgået en kontrakt med udbyder om, at du modtager den difference der er på positionen, ved hhv. indgåelse af kontrakten og kontraktens udløb.
Du kan altså både indgå en CFD der tager udgangspunkt i et fald, eller i en stigning. Det vil sige at du både kan tjene penge på at markedet går op eller ned.
Selvom CFD-handel på den måde er smart, er det vigtigt at huske, at selvom du har mulighed for at tjene flere penge, er det ikke ensbetydende med at du kommer til det. Det vil stadig kræve, at du laver de rigtige investeringer på de rigtige tidspunkter.
Kom i gang for et mindre beløb
En anden fordel ved at handle med CFD’er er, at du kan komme i gang for et mindre beløb, og at du ikke behøver binde alle dine midler, selv om du reelt set handler for dem.
Det er muligt når du handler med gearing og bruger margin stillelse. En margin går kort sagt ud på at du kun stiller 5 eller 10% til sikkerhed for din CFD-handel, og resten låner du så af den platform du benytter.
På den måde har du flere frie midler til rådighed, men du skal også være opmærksom på, at ligesom du potentielt kan tjene flere penge, så kan du også miste flere penge.
Vælg den rigtige platform
Når du indgår differencekontrakter, er det vigtigt, at du har sat dig godt ind i hvad det betyder. Du handler nemlig ikke direkte på en børs, men indgår altså en kontakt med den platform du handler på.
Det betyder også, at det er platformen der fastsætter pris og vilkår. Derfor er det vigtigt, du kender vilkårene, inden du indgår en differencekontrakt og begynder at handle med CFD’er.
Her er et par ting du bør undersøge:
- Gebyret for at holde din CFD natten over, eller hen over weekenden
- Hvad er kurtagen på platformen?
- Hvor stort spread er der? Forskellen på købs- og salgsprisen
- Er det et gebyr for at hæve, eller for inaktivitet?
Hvornår skal jeg vælge CFD’er
CFD’er er utroligt velegnede til at daytrade, og til dig der gerne vil udnytte et nedadgående marked til din fordel.
Derimod er det knapt så velegnet til langsigtet investering, eller investering for nybegyndere, da differencekontrakter kan være svære at forstå og også indebærer en vis risiko.